top of page

Organisationsudvikling

Indenfor organisationsudvikling er jeg specialiseret i
 

 Transformationer
(større eller mindre forandringsprojekter)

Transitioner
(som er det forandringerne betyder for jer, der er involveret)

Samarbejdsudvikling

Konfliktløsning

Strategiudvikling

Jeg arbejder grundlæggende ud fra en humanistisk tilgang.

Det indbærer en forståelse af, at vi som mennesker har forskellige tilgange til verden og dermed også til den arbejdsplads eller fællesskab, vi er en del af. Og at det betyder noget, at vi lytter efter de mange stemmer, der er i en organisation, og som er forudsætningen for, at vi trives og i det hele taget kan løse de opgaver, som jeres organisation er optaget af eller gerne vil udvikle.

 

Mine pejlemærker er sammenhængen mellem:

Individ - gruppe - organisation - omverden
 

I organisationsudvikling arbejder jeg typisk med, hvordan der kan skabes en øget forståelse og en sund dynamik mellem jer som enkeltindivider (dig som leder eller medarbejder), de grupper, teams eller nære professionelle omgivelser, der har betydning samt resten af organisationen og den omverden, I er en del af, og som er afgørende for jeres virke.

Nøgleordene i min facilitering og rådgivning er:
 

  • Identitet – fokus på jer som mennesker; dem I er og som udgør jeres organisation. Det hele menneske.
     

  • Samtalen – baseret på metoder fra min bog Skoven Som Samtalerum arbejder jeg altid med at udvikle og styrke jeres evner til at fortælle, lytte og være i dialog med hinanden på arbejdspladsen. Det er forudsætningen for samarbejde og jeres muligheder for at skabe resultater sammen.
     

  • Relationer – den måske vigtigste egenskab at have fokus på i ledelse og organisationsudvikling. Jeg vil ALTID have fokus på og bidrage til udviklingen af jeres relationelle kompetencer.
     

  • Ressourcer – et helt grundlæggende princip i den anerkendende tilgang. At finde frem til jeres største ressourcer og bruge dem for at løse de opgaver, der tegner sig.
     

  • Kulturer – det som I hver især kommer med, og det som særligt trives i jeres organisation har mange facetter og udgangspunkter. Vi er nødt til at arbejde med jeres kulturer for både at forstå og kunne udvikle jeres arbejdsplads.
     

  • Purpose – i mangel af et bedre dansk ord, men dækkende jeres formål, mission; det du eller I gerne vil og er drevet af. Den indre drivkraft eller motivation er væsentlig at afdække og bruge som pejlemærke i vores proces.
     

  • Retning – Camino betyder vej eller sti, og i såvel min coaching, supervision som i den bredere organisationsudvikling vil jeg relativt tidligt i vores samarbejde afdække, hvilken eller hvilke retninger, det giver mening at afprøve. At gå i en retning er ikke det samme som at være i mål. Men det er forudsætningen for at komme videre.

Badebro - Gribskov - web_edited.jpg

Mobil

+45 26 77 70 04

Email 

CVR

Din Camino

Ledelse & Organisation

v/ Agendadesign.dk ApS

CVR: 41496983

bottom of page